Jeg er i gang med at læse Jørn Nielsen bog: ”Fra symptomer til trivsel” og bliver inspireret, til at være nysgerrig på, hvordan man bedst muligt hjælper det enkelte barn med dets sproglige vanskeligheder. I min undervisning af børn oplever jeg, det er vigtigt, ikke kun at se på børns uhensigtsmæssige adfærd som et problem, men i stedet gå dybere ind i, hvad der ligger til grund for deres adfærd. F.eks. manglende sprog.
Børn (og unge) er ikke problemet!
Som han siger: Børn (og unge) er ikke problemet – de viser problemet. Så for mig er det vigtigt at se på det enkelte barns behov og finde frem til, hvordan barnet oplever sproglige succeser som evt. kan ændre på deres adfærd. Det er vigtigt, at vi som fagpersoner ikke ser på barnets manglende sprog, som en statisk størrelse der ikke kan ændres. Men i stedet være nysgerrig på hvordan vi som fagpersoner kan være med til at ændre det.
Hvis vi kun tester børn, for at finde ud af hvorfor de viser de symptomer som udfordrer, risikere vi at børnene kun bliver beskrevet, men ikke forstået. Test viser et øjebliksbillede, men de forklarer ikke nødvendigvis hvorfor barnet er udfordret sprogligt. Så en test må aldrig stå alene. Den skal bruges som viden ind i en sammenhæng og den kontekst barnet er sat i.
”Børns liv og deres symptomer kan ikke henføres til én arena, uden at den reducerer den kompleksitet, der kendetegner deres liv” skriver Jørn Nielsen.
Derfor er vi nødt til at se på hele barnet, for at kunne forstå og hjælpe et barn med sproglige vanskeligheder.
